Kulturprisen 2016

Hvert år uddeler Furesø Kommune en kulturpris. Blandt de nominerede i 2016 er Farum Folkehaver. Det kan vi alle være super stolte af, selvom vi er oppe mod et stærkt felt!

Prisen bliver overrakt 4. oktober kl 17:00 i Farum Kulturhus ved en lille ceremoni i Foyeren, hvor vinderen afsløres og modtager 10.000,- kr.

Imens må vi bare krydse fingre!

Tillæg til opslag om klip af hæk

Kære allesammen,

Når i har klippet diverse planter ned i haverne og skal have det i komposten, så skal alt deles i max 20 cm stykker. Ellers bliver materialet ikke nedbrudt foreløbig, og komposten bliver fyldt op.

Hvis man har nogle gode stykker pil fra klipningen, kan de sættes i spanden med vand ovre ved redskabskassen. Ellers kan man jo tørre dem og lave al slags pileflet 🙂

Rigtig god weekend!

Klip hæk

Bemærk allesammen!

Senest 31. august skal alle hække omkring de individuelle haver være klippet ned til højest 1 meters højde

Det vil sige hække af pil, bøg og lignende – ikke solsikker, hvis man har sådan nogle stående langs hegnet

For dem, der ikke ejer en tommestok vil der snarest blive lagt en målepind i kasserne

Hvis vi ikke håndhæver denne regel bringer det forlængelsen af lejeaftalen med kommunen i fare, så tag det nu alvorligt!

Venlig hilsen Bestyrelsen

Furesø Picnicfestival

I weekenden d. 29. og 30. august afholdes der picnicfestival i Furesø Kommune. Læs mere derom i kommunens brochure, som fås på biblioteket, i kulturhuset og på Borgerservice.

Søndag d. 30. vil en person fra bestyrelsen være tilstede fra kl. 11:00 til 16:00 i Folkehaverne.

Vi glæder os til at fremvise vores hyggelige haver.